FAQ
Oftest stillede spørgsmål
Hvis du ikke finder svaret på det du søgte, så send os en mail og fortæl os, hvad der mangler.
Hvor finder man Odense Børnekohorte?
Odense Børnekohorte er placeret på:
Odense Universitetshospital (OUH)
Kløvervænget 23 C
5000 Odense
Gå ind via indgang 60, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital. Følg de gule prikker i gulvet ned af gangen, til skiltet viser ud på legepladsen. Gå tværs over legepladsen og ind af den røde dør. Vi har lokaler på 1. sal.
Hvad er en kohorte?
En kohorte er et studie, hvor man følger en gruppe mennesker over tid.
Hvor mange undersøgelser er der?
Der er 11 undersøgelser i alt. 2 under graviditeten og 9 børneundersøgelser fordelt over 18 år (3 mdr., 18 mdr., 3 år, 5 år, 7 år, 9 år, 12 år, 15 år og 18 år).
Hvor foregår undersøgelserne?
Alle børneundersøgelser foregår i børnekohortens lokaler, der er på OUH, Odense Universitetshospital, indgang 60, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital.
Hvor skal bevægelsesmåleren afleveres?
Der udleveres en svarkuvert (A5 boblekurvert) som bevægelsesmålerne skal returneres i (med vores stempel på). Der er flere steder, det er muligt at aflevere målerne;
- Receptionen på OUH (hovedindgang 3)
- Receptionen på OUH Svendborg
- Direkte til Børnekohorten
- SDU's postkasse, der sidder udenfor hovedbygningen (Campusvej 55). (Den kan midlertidig være flyttet rundt om hjørnet pga. letbanebyggeriet.)
Hvad hvis mit barn ikke vil have taget blodprøver?
Alt ved undersøgelsen er frivilligt og kan sagtens springes over, dette meddeles blot til bioanalytikeren ved undersøgelsen.
Har det nogen betydning, at barnet er vaccineret samme dag eller kort tid forinden undersøgelsen?
Nej det har ingen betydning, hverken i forhold til barnets undersøgelse eller blodprøverne.
Er det muligt at få ændret sin aftalte tid, hvis tidspunktet ikke passer?
Ja, det er muligt at få ændret sin tid. Du skal blot kontakte os, enten på mail eller på tlf.: 6541 3244.
Skal barnet være præcist 12 år, når Odense Børnekohorte foretager undersøgelsen?
Nej, vi tilstræber at børnene er 12 år +/- 14 dage. Men da det ikke altid er muligt, vil vi stadig gerne se børnene, også selvom de er ældre end +14 dage.
Kan man deltage, selvom familien er flyttet fra Odense kommune?
Ja, så længe barnet er født i Odense kommune, kan I sagtens være med.
Undersøgelserne foregår i Odense. Hvis I synes det er for langt at køre for at deltage i børneundersøgelsen, er det også muligt kun at besvare spørgeskemaerne.