Blodprøver på Barnet - Hvad kan I forvente?
Når vi tager blodprøver på børnene i Odense Børnekohorte, laves der forskellige analyser.
Det er ikke alle børn, der får taget prøver til alle delprojekter. Det afhænger blandt andet af, hvor mange prøver forskerne ønsker, samt hvornår indsamlingen startes og afsluttes.
Størstedelen af børnenes blodprøver bliver lagt i vores biobank, hvor de fryses ned til -80⁰ til senere brug. De analyseres derfor ikke med det samme, men afventer at forskerne enten har midler til at få dem analyseret (nogle af dem er meget dyre) eller at nye teknologier/forskningsprojekter kommer til. På langt de fleste analyser, som laves med det samme (også kaldet rutineprøver), findes der IKKE nogen grænser for, hvad der er normalt eller unormalt. Dette kaldes grænseværdier, og børns er ikke de samme som voksnes. Derfor er det vigtigt, at vi tager blodprøver med til normalområder ved hver undersøgelse på en stor gruppe af børnene. Jeres børn er med til at kortlægge og bestemme normalområderne for børn i forskellige aldre og dermed give mulighed for, at der på fremtidige børneblodprøver kan ske hurtig opfølgning.
Enkelte analyser har normalområder og når vi modtager resultaterne (hvilket ofte er et godt stykke tid efter selve blodprøven), gennemgås de af en læge. Ligger dit barns værdier udenfor normalområderne, vil I blive kontaktet mhp. videre behandling. Findes der analysesvar som kræver, at barnet kommer i hurtig behandling, får vi resultaterne med det samme, og I vil blive kontaktet straks, det kunne f.eks. være en meget lav blodprocent eller et lavt blodpladeantal.
Eksempel: Vi har tidligere analyseret en nyreprøve på en lille 3 måneders pige. Resultatet lå udenfor normalområdet, og pigen blev efterfølgende fulgt i børnehospitalets ambulatorium.
Specifikke analyser til delprojekterne
De enkelte delprojekter får udført analyser på alle eller tilfældigt udvalgte deltagere. Det kan være en subgruppe af mødrene (blodprøver fra under graviditeten) eller på børnene. I disse tilfælde modtager den enkelte forsker analysesvarene og reagerer på disse, hvis der findes afvigende grænseværdier for de enkelte analyser.
Eksempel: Vi har tidligere analyseret vitamin D status på en række blodprøver fra gravide deltagere. Da forskeren/lægen modtog analyseresultaterne blev de gennemgået, og der blev ringet og/eller sendt brev ud til en række deltagere, da de havde haft for lave værdier. De blev bedt om at gå til egen læge og få taget nye prøver, for at undersøge om deres vitamin D status forsat var for lav.
Til gengæld udføres der også analyser, hvor grænseværdierne ikke er kendte overhovedet. Det gælder eksempelvis for de hormonforstyrrende stoffer, hvor ingen kender grænsen for, hvornår de er skadelige. Vi følger således op på analyserne, såfremt vi kender grænseværdierne.