Spring til indhold

Kemikaliers påvirkning af fedme - og allergiudvikling

Ansvarlig: Professor Tina Kold Jensen, Miljømedicin, SDU.

Betydning af tidlig eksponering for hormonforstyrrende stoffer for børns senere helbred og sundhed

Hormonforstyrrende stoffer er en fællesbetegnelse for en gruppe kemikalier, som alle kan forstyrre hormonbalancen i kroppen. Fosterets hormonsystem er under udvikling, og det er derfor meget mere følsomt overfor disse kemikalier end voksnes. Vi er alle udsat for disse kemikalier, da de findes i en lang række dagligdags forbrugerprodukter som f.eks. plastic, legetøj, fødevareindpakning, tandpasta, solcreme, medicinsk udstyr, coatning af tabletter, kosmetik, overfladebehandling og som pesticidrester i fødevarer.

 

Hvad vil vi undersøge?

Vi undersøger, om de miljøgifte som vi udsættes for, er med til at øge børns risiko for at udvikle fedme, astma og allergi. Derfor analyseres udvalgte blodprøver også for bl.a. IgA, IgG, IgM og lignende.

 

Vi analyserer en blodprøve fra mor og hår- og blodprøve fra far og barn, for at se hvilke miljøgifte familierne har været udsatte for. Vi har målt kemikalierne i urin og blod hos næsten alle gravide i Odense Børnekohorte, hvilket betyder, at alle fostre er udsatte for de hormonforstyrrende stoffer. Vi har fundet en overraskende og bekymrende sammenhæng mellem de gravides koncentrationer af perfluorerede stoffer (som findes i bl.a. regntøj og pizzabakker) i blodet og risikoen for spontan abort.

 

Vi har desuden undersøgt sammenhængen med barnets anogenitale afstand (AGD), som er afstanden mellem numse og kønsorganet. Et mål som i dyreforsøg er en markør for feminisering af det mandlige foster. Mødre med høje triclosankoncentrationer (som findes i bl.a. tandpasta) fik drenge med kortere AGD, og perfluorerede stoffer i blodet var sammenhængende med pigernes AGD. Der var ingen sammenhæng mellem moderens niveauer af phthalat (som findes i blød plast) og børnenes AGD, hvilket er overraskende, da flere tidligere undersøgelser har fundet en sådan sammenhæng. Dog havde de gravide i Odense Børnekohorte meget lavere phthalatkoncentrationer i urinen end gravide i tidligere undersøgelser.

 

Der er således meget der tyder på, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke barnets helbred og immunsystem. Mødre med høj eksponering for perfluorerede stoffer fik børn med flere feberdage på et år end lavt eksponerede mødre. Vi undersøger derfor nu sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og vækst, og udvikling af barnets immunsystem (inkl. astma og allergi).

 

Klik her og læs Pressemeddelelsen fra delprojektet om kemikaliers påvirkning og infektioner/feber hos børn Pressemeddelelsen, fra 2016, er skabt på baggrund af et samarbejde mellem delprojektet om kemikaliers påvirkning fra Miljømedicin og delprojektet Infektioner i småbørnsalderen. Til forskningen har man brugt indsamlet materiale og data fra deltagerne i Odense Børnekohorte.

 

Endvidere peger nyere forskning på, at især fosterets hjerne er følsom pga. dens hurtige vækst og komplekse funktion, og at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden kan påvirke den umodne hjernes udvikling.

 

Vi har fundet, at gravide med høje phthalat eller bisphenol A (som findes i henholdsvis blød og hård plast) koncentrationer i urinen fik sønner med dårligere sprogudvikling ved 2-års alderen, hvorimod der ikke var en effekt på døtrenes sprogudvikling. Dette er bekymrende, da sprogudvikling er en tidlig markør for neuropsykologisk udvikling, og er sammenhængende med eksamensresultater efter 9. klasse. Vi undersøger derfor på nuværende tidspunkt børnenes hjerneudvikling ved skolestart for at se, om påvirkningen af hjernen er blivende. Denne alder er særdeles velegnet, da de fleste hjernefunktioner er udviklede og børnene kan samarbejde om neuropsykologiske tests. Testningen udføres af erfarne kliniske psykologer og foregår primært på barnets skole.