Spring til indhold

Kemikaliers påvirkning af fedme - og allergiudvikling

Ansvarlig: Professor Philippe Grandjean og professor, ph.d. Tina Kold Jensen, Miljømedicin, SDU.

2017

Delprojektet om hormonforstyrrende stoffer og kemikaliers påvirkning har modtaget 200.000 Kr. til at analysere navlesnor for perflourerede stoffer. 

 

2016

Pressemeddelelsen fra delprojektet om kemikaliers påvirkning og infektioner/feber hos børn
Pressemeddelelsen er skabt på baggrund af et samarbejde mellem delprojektet om kemikaliers påvirkning fra Miljømedicin og delprojektet Infektioner i småbørns alderen. Til forskningen har man brugt indsamlet materiale og data fra deltagerne i Odense Børnekohorte.

Gennem de sidste årtier har flere og flere udviklet fedme og allergi. Som konsekvens er der også flere, der udvikler diabetes og hjertekar sygdomme.
Stigningen kan skyldes:

  • Usunde madvaner
  • Manglende motion
  • At fedme og allergi er arveligt.

Men vi bliver også alle udsat for miljøgifte som tungmetaller, phthalater og andre hormonforstyrrende stoffer. Særligt blodprøven taget under graviditeten analyseret for de nævnte faktorer. 

Hvad vil vi undersøge?

Vi undersøger, om de miljøgifte som vi udsættes for, er med til at øge børns risiko for at udvikle fedme, astma og allergi. Derfor analyseres udvalgte blodprøver også for bl.a. IgA, IgG, IgM og lignende. 
Vi analyserer en blodprøve fra mor og hår- og blodprøve fra far og barn, for at se hvilke miljøgifte familierne har været udsatte for.
Derudover følger vi barnets udvikling  og ved børneundersøgelserne måler vi blandt andet afstanden fra anus til kønsorgan. Målingen vil vise om kemikalier påvirker udviklingen af kønsorganer, og især drenges evne til at få børn.

Foreløbige resultater

Vi har målt disse hormonforstyrrende stoffer i urin og blod hos 867 gravide i Odense Børnekohorte og fandt målelige niveauer hos næsten alle. Vi fandt en noget overraskende og bekymrende stærk sammenhæng mellem de gravides koncentrationer af perfluorerede stoffer i blodet og risikoen for spontan abort.

Vi har undersøgt sammenhængen med barnets anogenitale afstand (AGD), afstanden mellem numse og kønsorganer, et mål som i dyreforsøg er en markør for feminisering af det mandlige foster. Mødre med høje triclosankoncentrationer fik drenge med kortere AGD, og perfluorerede stoffer i blodet var sammenhængende med pigernes AGD. Der var ingen sammenhæng mellem moderens niveauer af phthalat og børnenes AGD, hvilket er overraskende, da flere tidligere undersøgelser har fundet en sådan sammenhæng. Dog havde de gravide i Odense Børnekohorte meget lavere phthalatkoncentrationer i urinen end gravide i tidligere undersøgelser.
Børnene er fulgt op med 14 dages SMS informationer om infektioner, mødre med høj eksponering for perfluorerede stoffer fik børn med flere feberdage på et år end lavt eksponerede mødre.

 Der er således meget der tyder på, at disse hormonforstyrrende stoffer kan påvirke barnets helbred. Vi undersøger i øjeblikket sammenhængen med barnets motoriske og sprogudvikling, vækst, allergi og håber at få midler til at belyse sammenhæng med barnet neuropsykologiske udvikling.  

 

Til dette projekt er tilknyttet: Ph.d. studerende Clara Amalie Gade Timmermann, Louise Dalsager, ph.d. studerende Richard Jensen og specialestuderende Julie B. Hansen.