Betydning for tidlig eksponering for hormonforstyrrende stoffer for børns senere helbred og sundhed

Kort om projektet

Hormonforstyrrende stoffer er en fællesbetegnelse for en gruppe kemikalier, som alle kan forstyrre hormonbalancen i kroppen. Fosterets og det lille barns hormonsystem er under udvikling, og det er derfor meget mere følsomt over for disse kemikalier end voksnes. Vi er alle udsat for disse kemikalier, da de findes i en lang række dagligdags forbrugerprodukter som f.eks. plastic, legetøj, fødevareindpakning, tandpasta, solcreme, medicinsk udstyr, coatning af tabletter, kosmetik, overfladebehandling og som pesticidrester i fødevarer.

Formålet

Med delprojektet er derfor at se på betydningen af udsættelse for kemikalier for børns sundhed og helbred. Vi har målt mange forskellige hormonforstyrrende kemikalier bl.a. parabener, phthalater, solfiltre, bisphenoler, triclosan, perfluorerede stoffer og pesticider i både mor og barns blod og urin og har set på sammenhæng med mange forskellige helbredsmål bl.a.:

• Forstyrrelser i reproduktion
  Vi har målt barnets anogenitale afstand (AGD), afstanden mellem numse og kønsorganer, et mål som i dyreforsøg er en markør for feminisering af det mandlige foster, og som i tidligere studier er fundet sammenhængende med sædkvalitet og testosteron hos voksne mænd. Derudover har vi målt kønshormoner i 3 måneders alderen - også kaldet mini-puberteten, som er en kort periode, hvor kønshormonerne er høje, hvorefter de falder til nul indtil pubertet. Det er derfor to tidlige og følsomme mål for den fremtidige reproduktion.

• Forstyrrelser i immunsystem
  Vi har oplysninger om barnets infektioner ved SMS hver 14. dag i et helt år. Derudover har vi gentagne spørgeskemaoplysninger om allergi, astma og eksem. Vi har også målt antistoffer mod gængse vaccinationer i 18 måneders alderen.

• Neuropsykologisk udvikling
  Vi har både forældrerapporterede oplysninger om autisme og ADHD adfærd ved 2- og 5-års alderen. Derudover gentagne oplysninger om tidlig sprogudvikling. Ved 7-års alderen er alle børnene testet på deres respektive skoler med et internationalt valideret instrument WISC-V, som måler den kognitive udvikling

• Fedme og metaboliske markører bl.a. fedtstoffer (kolesterol og triglycerider) i blodet.

Vi har derfor rig mulighed for at se på betydningen af udsættelse for disse kemikalier som foster og i barndom og har allerede offentliggjort mange artikler om emnet. I 2020 har vi haft fokus på;

1. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for bisphenol A (som findes i hård plastic) og autisme og ADHD hos barnet.
2. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for parabener (som er konserveringsmidler) og kønshormoner og AGD hos barnet i 3 måneders alderen.
3. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for phthalat (som findes i blød plastic) og nedsat kønshormonniveauer hos drengebørn i mini-pubertet.
4. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for phthalat og astma hos barnet i 5-års alderen.
5. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for perfluorerede stoffer og astma hos barnet i 5-års alderen.
6. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for perfluorerede stoffer og fedme, især hos piger i 18-måneders alderen.
7. Sammenhæng mellem moderens udsættelse for pesticider (som er bekæmpelsesmidler) og ADHD hos barnet i 2-års alderen.

Lige nu arbejder vi med de perfluorerede stoffer, som anvendes til overfladebehandling og derfor er i regntøj, voksduge, teflon, pizzabakker, møbler osv. Vi undersøger betydningen af disse for udvikling af børnenes immunsystem, herunder deres reaktion på vaccinationer og deres neuropsykologiske udvikling. Vi måler også flammehæmmere og de nyere phthalater i urinen på 300 7-årige, et projekt finansieret af EU. Der er interessant, da brugen af mange af de tidligere anvendte phthalater er blevet reguleret, men der er introduceret nye bl.a. DINCH, som vi slet ikke kender betydningen af.

Derudover har vi fået strategiske forskningsmidler ved Region Syddanmark til at følge børnene ved 9 til 12-års alderen og undersøge deres pubertetsudvikling og foretage yderligere kønsspecifikke neuropsykologiske tests. Vi vil også udvikle en app til børnene, som skal fortælle os om deres trivsel. 

Vi søger også om midler hos Novo Nordisk Fonden og EU til at undersøge den samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Vi har tidligere set på udsættelse for et kemikalie ad gangen, men vi er jo udsat for mange hormonforstyrrende stoffer samtidigt, den såkaldte cocktaileffekt, og vil derfor undersøge, hvad den samlede udsættelse for kemikalier betyder for børns helbred.

Pressemeddelelse: Fødevareministeren forbyder brug af sundhedsskadelige fluorstoffer i fødevare-emballage
28.05.20: Det skyldtes bl.a. resultater fra Odense Børnekohorte og ikke mindst jer, som har medvirket til beslutningen om at forbyde disse stoffer. Især vores fund om, at børn af gravide, med højt indhold af disse stoffer i blodet, havde flere dage med feber i 1 til 3-års alderen, har været med til at sænke grænseværdien for disse stoffer.

Pressemeddelelsen fra delprojektet om kemikaliers påvirkning og infektioner/feber hos børn 

2016: Pressemeddelelsen er skabt på baggrund af et samarbejde mellem delprojektet om kemikaliers påvirkning fra Miljømedicin og delprojektet Infektioner i småbørnsalderen. Til forskningen har man brugt indsamlet materiale og data fra deltagerne i Odense Børnekohorte.