Social og kønsspecifik udvikling

I Odense Børnekohorte har vi en enestående mulighed for at undersøge sammenhængen mellem mor og barnets egne hormoner, udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og sociale faktorers betydning for kønsforskelle i den neuropsykologiske udvikling i 9- til 12-års alderen.

Vi vil bl.a. undersøge, om udsættelse for hormoner og hormonforstyrrende stoffer, som foster og i den tidlige barndom, har betydning for resultaterne i kønsspecifikke tests, som børnene udfører, således at pigerne opfører sig mere som drenge og omvendt.

Det overordnede projekt er delt op i flere underprojekter:

1. Undersøgelse af børnene ved 11-års alderen med en test af social og kønsspecifik udvikling, udføres på barnets skole
(Læs mere og se to videoer om underprojektet her)

2. Et spørgeskema, der skal besvares i "Mit sygehus" appen eller via linket som er sendt i en mail (2021). Det sendes til alle børnene uanset alder. Spørgeskemaet er for første gang henvendt direkte til børnene. Der spørges til trivsel, venner og fritid. Spørgsmålene findes også i 12-års spørgeskemaet til barnet. 
(se en video om spørgsmålene i "Mit sygehus" appen her)

Indsamlingen af data i dette delprojekt favner over allerede indsamlede blodprøve fra mor i graviditeten, blodprøve fra barnet ved 3-måneders alderen, undersøgelse af barnet ved 9-, 11- og 12-års alderen, samt en app, der sendes til alle deltagende børn i efteråret 2021.

Hvorfor gør vi det?

Projektet har stor samfundsmæssig betydning, da vi alle er udsatte for hormonforstyrrende stoffer og kan derfor være med til at skaffe ny og vigtig viden om hvilken betydning stofferne har for vores børns sundhed og trivsel.

Vi vil samarbejde med både nationale og EU myndigheder, så vores resultater kan anvendes ved evt. regulering af disse kemikalier, og udsættelse for disse således undgås eller reduceres.

Resultaterne vil også på sigt kunne danne grundlag for bedre vejledning af sundhedspersonale samt af gravide kvinder og nybagte mødre, og dermed tidlig indsats over for de udsatte og sårbare børn og familier.

Derudover ved vi meget lidt om 10- til 12-åriges velbefindende, og i dag er mange kommunale forebyggelsesindsatser ikke evidensbaserede, og dette kan resultaterne fra denne undersøgelse være med til at ændre på.