Spring til indhold

Gen-Miljø-Social Interaktion i udvikling af neuroudviklingsforstyrrelser - SAFARI

Ansvarlig: Professor, forskningsleder Niels Bilenberg og overlæge, ph.d. Jette Asmussen, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark

SAFARI står for Studie Af Førskole ADHD Risiko indikatorer, og er et projekt med fokus på sociale-, familie- og miljømæssige opvækstfaktorers betydning for udvikling af ADHD. Det består af flere delstudier, som undersøgelser ADHD, autisme, sprog, intelligens m.m., der har et tæt samarbejde med Odense Kommune.

 

Hvad vil vi undersøge?

Alle delstudier i SAFARI projektet fokuserer på opsporing af risiko- og beskyttende faktorer for udviklingen af udviklingsforstyrrelser (autisme og ADHD) i førskolealderen. Vi ser ikke alene på om børn har disse diagnoser (det er heldigvis ikke så mange), men også på hvem der udvikler træk; bedre eller dårligere opmærksomhed, sociale evner m.m.

Ved forældrenes besvarelse af spørgeskemaet om børns adfærd (CBCL) og det tilsvarende pædagogskema ved ca. 2½-års og 5-års alderen, har vi fundet forskellige sammenhænge, blandt andet med søvnproblemer, amning, D-vitamin i graviditeten og udsættelse for insekt- og ukrudtssprøjtemidler samt hormonforstyrrende stoffer.

Når børnene i projektet er 9½ år beder vi endnu engang forældrene om at udfylde et spørgeskema, som ligner det, som de og pædagogen udfyldte ved 2½ og 5 år (CBCL), blot i en skolebørns version. Denne gang er der tilknyttet et ekstra spørgeskema om barnets sociale funktion (SRS – Social Responsiveness Scale).
Med 3 målepunkter får vi endnu bedre mulighed for at se på udvikling og sammenhænge.

Vi har endvidere ved 11-års alderen særligt fokus på den sociale udvikling, og håber at teste så mange som mulig. Testen vil foregå på skolen, ligesom den kognitive test ved 7-års alderen (læs mere om den kognitive test under delprojektet "Kognitiv test af skolebørn"). 

 

Foreløbige resultater

I samarbejde med Vitamin D projektet har vi fundet følgende resultat: Hvis mor har taget D-vitamin under gravidteten og D-vitamin niveauet er højt i navlesnorsblodet, har børnene færre ADHD-symptomer i 2½ års alderen. I alt deltog 1233 børn i studiet, hvor der både var målt D-vitamin i navlesnorsblodet og udfyldt et såkaldt CBCL-spørgeskema i alderen 2½ år. I dette spørgeskema kan man spore symptomer på begyndende ADHD, selv om diagnosen ikke kan stilles så tidligt.

Symptomerne på ADHD kan blandt andet være ekstrem uro, uopmærksomhed og impulsivitet, udover hvad der må forventes for barnets alder.

For hver lille stigning i D-vitamin koncentrationen i navlesnorsblodet, faldt risikoen for at score højt på ADHD-symptomskalaen.

Konklusionen var at jo mere vitamin, jo lavere risiko.