Spring til indhold

Nyheder

Nyheder og forskningsresultater i Odense Børnekohorte:

Fødevarestyrelsen har forbudt brug af flourstoffer i papir til fødevarer (28/5-20)

Fødevareministeren forbyder brug af sundhedsskadelige fluorstoffer i fødevare-emballage
Det skyldtes bl.a. resultater fra Odense Børnekohorte og ikke mindst jer, som har medvirket til beslutningen om at forbyde disse stoffer. Især vores fund om, at børn af gravide, med højt indhold af disse stoffer i blodet, havde flere dage med feber i 1 til 3-års alderen, har været med til at sænke grænseværdien for disse stoffer.

Derudover har vi tidligere i Odense Børnekohorte fundet, at gravide med høje koncentrationer af flourstoffer i blodet havde;
1. Øget risiko for spontan abort
2. Ændringer af stresshormoner og sukkerstofskifte

Og deres børn havde;
1. Ændrede kønshormoner i 3 måneders alderen (mini-pubertet), dette var især hos piger
2. Let øget risiko for astma i 5-års alderen

Lige nu måler vi flourstoffer hos 18 måneder gamle børn og derudover anti-stoffer mod vaccinationer, så vi kan se, om disse stoffer påvirker immunsystemet. Derudover undersøger vi, om det påvirker jeres børns neuropsykologiske-, sprog- og ADHD-udvikling samt motorik.

 

 

Delprojektet ”Kognitiv test af skolebørn” starter op igen (4. maj 2020)

Som det fremgik af invitationen til projektet, så foregår den kognitive test som udgangspunkt på dit barns skole. Men som følge af Corona-epidemien er dette dog p.t. ikke en mulighed, da skolerne i Danmark kun er åbne under særlige forudsætninger.

Vi vil derfor meget gerne invitere dig og dit barn ind i Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Odense for at lave testen.

For at kunne gøre dette på en forsvarlig måde, har vi taget følgende forholdsregler:

  • Vi henstiller til, at der kun kommer én voksen med pr. barn og at søskende ikke medtages.
  • Vi giver ikke hånd.
  • Inden og efter testen spritter alle hænder - både barnet, den medfølgende voksne og testeren.
  • Efter hver test sprittes bordet, testmaterialet og andre kontaktpunkter af. Testen kræver ingen direkte fysisk kontakt, men i en enkelt opgave skal både testeren og barnet have testmaterialet i hånden begge to. Dette sprittes derfor af efter hver test.
  • Barnet testes alene, imens forælderen evt. kan vente udenfor testrummet.
  • Testtiderne planlægges med tid imellem, så den næste deltager ikke møder den forrige deltager.
  • Hvis du eller dit barn har feber, hoste, halssmerter eller andre forkølelsessymptomer, beder vi dig aflyse tiden. Vi finder så en tid på et senere tidspunkt.

Grunden til, at vi tilbyder denne test, og ikke børneundersøgelserne i Odense Børnekohorte skyldes bl.a. at børneundersøgelserne har kropslig berøring og foregår på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, der ligesom resten af OUH har strenge restriktioner på fremmøde.

 

Den kognitive test foregår på J. B. Winsløws Vej 28, indgang 228, 5000 Odense C og altså ikke i Odense Børnekohortes sædvanlige lokaler.

 

Har du allerede givet samtykke til, at dit barn må deltage i testen, vil du blive kontaktet af projektets psykolog, Anne Østerbye. Du er også meget velkommen til at tage kontakt til hende på mail: Anne.Osterbye.Abildgren@rsyd.dk eller telefon 24 61 56 74.

 

Delprojektet "Kognitiv test af skolebørn" beskrives nærmere her

 

 

Skærmmediers indflydelse på blodtrykket blandt børn i Odense Børnekohorte (14. april 2020)

Link til artiklen her 

 

Efter smartphones, tablets og diverse streamingtjenester har gjort sit indtog i langt de fleste danske hjem, er skærmmedier næsten blevet en uundgåelig del af børns hverdagsliv. Forskningen omkring betydningen af nutidens brug af skærmmedier blandt børn er dog stadig begrænset. Særligt blandt førskolebørn findes der få undersøgelser. Livsstil kan påvirke børns blodtryk, og vi var derfor interesseret i at undersøge om mængden af skærmtid og den adfærd, som hører sig til brugen af skærmmedier har en indvirkning på børns blodtryk.

 

Når vi sammenlignede børn, der havde et højt samlet skærmbrug som både 3- og 5-årige med børn der havde et lavt brug fandt vi ingen forskel i blodtryk. Vi fandt dog en sammenhæng mellem, hvor mange dage om ugen børn bruger skærmmedier inden sengetid ved 5 år og forekomsten af forhøjet blodtryk ved 5 år. Resultaterne tyder på, at den samlede mængde skærmtid ikke har en negativ indvirkning på børns blodtryk. Resultaterne antyder dog, at skærmtid inden sengetid kan have en betydning for forekomsten af forhøjet blodtryk blandt børn, formegentlig ved at skærmtid om aftenen inden sengetid kan påvirke søvnlængde. Alle statistiske analyser blev kontrolleret for fødselsvægt, moders uddannelsesniveau, etnicitet, madvaner, BMI, søvn og fysisk aktivitetsniveau.

Resultatet er skabt i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik.

GAMLE NYHEDER:

Juni 2018 startede vi et nyt delprojekt op, som går ud på at pubertetsvurdere børnene ved 7-års undersøgelse.

Overlæge Anders Jørgen Schou fortæller om projektet: 

Børn vokser og udvikler sig på alle måder - heldigvis! Det kan man undersøge og måle på uendelig mange måder. For eksempel kan man måle og veje dem. Man kan også måle, hvor langt de kan hoppe. Eller skanne deres knogler.

En altafgørende del af børns udvikling og vækst er selvfølgelig deres pubertet, hvor der sker en lang række epokegørende forandringer. Så hvis man skal kunne sige noget om børns udvikling, vækst og trivsel, er man nødt til at holde øje med deres pubertetsudvikling. F.eks. holde øje med, hvornår det enkelte barn går i pubertet, hvor langt barnet er i puberteten, hvor hurtigt udvikler barnet sig.

Det bør man gøre fra 7-8 års alderen fordi det faktisk er normalt, at piger begynder den første, spæde brystudvikling fra de er 8 år gamle. Det betyder jo ikke, at de pludselig får menstruation, men blot, at puberteten langsomt går i gang. Samtidig er det fornuftigt at holde øje med, fordi hvis puberteten starter for tidligt, kan man faktisk bremse udviklingen i en periode. (Det er dog kun børnene født i juni 2011 og frem, der tilbydes denne vurdering ved 7-års undersøgelsen).