Seneste nyt
Nyt fra forskningen, videohilsner og meget andet:
Videohilsen
I forbindelse med, at de første børn i Odense Børnekohorte er blevet 12 år, starter vi fra august med at tilbyde 12-års børneundersøgelsen og tilhørende spørgeskemaer. I den anledning har projektchefen for Odense Børnekohorte lavet en kort videohilsen til deltagerne i projektet.
Sundhedsdonationer fra Sygeforsikringen "danmark"
Delprojektet om hormonforstyrrende stoffer har fået en større bevilling fra Sundhedsdonationer/ Sygeforsikringen "danmark".
Klik her for at læse og høre mere om donationen og formålet.
Oplæg om PFAS og amning
Forsker Amalie Timmernann har netop afholdt et oplæg på PPTOX konferencen. Videoen er på engelsk, og indeholder spændende oplysninger og facts i forhold til PFAS og amning.
COVID-19 spørgerunde 2
Spørgeskemaet til COVID-19 delprojektet er sendt afsted den 12. august, lidt over 1 år efter det første gang blev sendt ud. Det er sendt til den forælder, der i Odense Børnekohorte er registreret til at modtage spørgeskemaer fra os.
I forbindelse med spørgeskemaet er der lavet en video, som fortæller lidt om baggrunden for delprojektet, og nogle af resultaterne fra den første spørgerunde. Videoen fortæller også om spørgerunde 2, og forskernes tanker bag spørgsmålene.
Millie Basu's ph.d. afhandling - juni 2021
Forekomsten af eksem er steget væsentligt siden 1960erne og påvirker nu op til 25% af børn på verdensplan. Nylige konsensus rapporter har fremhævet det komplekse samspil mellem gener og miljø, hudbarrieren og immundysfunktion i patogenesen af eksem. "Natural moisturizing factors" (NMF) er degraderingsprodukterne af filaggrin, et hudbarriereprotein, som spiller en vigtig rolle i hudbarrierefunktionen. I denne afhandling var det overordnede formål at belyse forskellige aspekter af samspillet mellem hud og immunsystem hos børn.
Vores formål var 1) at undersøge om dysfunktionel hudbarriere i form af nedsat NMF, er associeret med visse risiko- og genetiske faktorer og 2) at undersøge mulige immunmekanismer og biomarkører, som kunne koble eksem til udviklingen af astma og dermed bidrage til den "atopiske march". Vi fandt at NMF og Th2 cytokiner er associeret med dem, som har både eksem og astma, og også associeret med immunresponset og sensibilisering over for allergener. Vores resultater tyder på at NMF og Th2 cytokiner er involveret i hudbarriere-immunmodulering i den atopiske march, og at det er nødvendigt med yderligere forskning for bedre at belyse patomekanismerne.
Fotokonkurrence forår 2021 - vinderne er fundet :)
Forårets ankomst er nydt på mange forskellige måder, se bare herunder. Billederne fortæller så mange gode historier, at vi har udvalgt ekstra mange vindere denne gang. Tillykke til jer alle.
Kan du genkende nogen?
Konkurrence: Et nyt år er i gang, og vi afholder derfor årets første konkurrence.
Det er en fotokonkurrence, hvor I kan deltage med lige det billede af jeres barn, som barnet og I synes.
Send det til vores E-mail: [email protected], senest den 19. april 2021, og skriv venligst, om vi må bruge billedet offentligt på fx facebook og i årsrapporten. Vi trækker lod om udvalgte præmier.
Vindere af fotokonkurrencen fra foråret 2020
Tusind tak for alle de mange fine billeder og gode historier om, hvordan COVID-19 tiden er gået, hvor mange af jer har haft hjemmeskole og hjemmearbejde.
Tillykke til de udtrukne vindere:
Hjalte, der nyder en smoothie
Benjamin, der har lavet en vejbane på asfalten
Ida-Marie, der laver lang pasta
Arthur, der læser mange bøger
Willas R, der lærer om tal og bogstaver
Edith, der får online undervisning
Præmierne kommer med posten i januar måned.
Forældre (og børn over 12 år) skal bære mundbind på OUH pr. 29. oktober 2020
Det betyder følgende for deltagerne i Odense Børnekohorte
- Man skal bære mundbind, når man går til og fra OUH
- Man skal bære mundbind, når man går mellem de to undersøgelseslokaler som vi bruger
- Børn under 12 år skal ikke bære mundbind, dvs. det er frivilligt om de ønsker at gøre det.
Personalet i Odense Børnekohorte bærer enten visir eller mundbind under hele børneundersøgelsen.
Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte os på tlf.: 65 41 32 44 og E-mail [email protected].
Vi overholder i øvrigt de anbefalede restriktioner, som nævnes i indkaldelsen.
Vi glæder os til at se jer.
Skærmmediers indflydelse på blodtrykket blandt børn i Odense Børnekohorte (14. april 2020)
Efter smartphones, tablets og diverse streamingtjenester har gjort sit indtog i langt de fleste danske hjem, er skærmmedier næsten blevet en uundgåelig del af børns hverdagsliv. Forskningen omkring betydningen af nutidens brug af skærmmedier blandt børn er dog stadig begrænset. Særligt blandt førskolebørn findes der få undersøgelser. Livsstil kan påvirke børns blodtryk, og vi var derfor interesseret i at undersøge om mængden af skærmtid og den adfærd, som hører sig til brugen af skærmmedier har en indvirkning på børns blodtryk.
Når vi sammenlignede børn, der havde et højt samlet skærmbrug som både 3- og 5-årige med børn der havde et lavt brug fandt vi ingen forskel i blodtryk. Vi fandt dog en sammenhæng mellem, hvor mange dage om ugen børn bruger skærmmedier inden sengetid ved 5 år og forekomsten af forhøjet blodtryk ved 5 år. Resultaterne tyder på, at den samlede mængde skærmtid ikke har en negativ indvirkning på børns blodtryk. Resultaterne antyder dog, at skærmtid inden sengetid kan have en betydning for forekomsten af forhøjet blodtryk blandt børn, formentlig ved at skærmtid om aftenen inden sengetid kan påvirke søvnlængde. Alle statistiske analyser blev kontrolleret for fødselsvægt, moders uddannelsesniveau, etnicitet, madvaner, BMI, søvn og fysisk aktivitetsniveau.
Resultatet er skabt i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik.
GAMLE NYHEDER:
Juni 2018 startede vi et nyt delprojekt op, som går ud på at pubertetsvurdere børnene ved 7-års undersøgelse.
Overlæge Anders Jørgen Schou fortæller om projektet:
Børn vokser og udvikler sig på alle måder - heldigvis! Det kan man undersøge og måle på uendelig mange måder. For eksempel kan man måle og veje dem. Man kan også måle, hvor langt de kan hoppe. Eller skanne deres knogler.
En altafgørende del af børns udvikling og vækst er selvfølgelig deres pubertet, hvor der sker en lang række epokegørende forandringer. Så hvis man skal kunne sige noget om børns udvikling, vækst og trivsel, er man nødt til at holde øje med deres pubertetsudvikling. F.eks. holde øje med, hvornår det enkelte barn går i pubertet, hvor langt barnet er i puberteten, hvor hurtigt udvikler barnet sig.
Det bør man gøre fra 7-8 års alderen fordi det faktisk er normalt, at piger begynder den første, spæde brystudvikling fra de er 8 år gamle. Det betyder jo ikke, at de pludselig får menstruation, men blot, at puberteten langsomt går i gang. Samtidig er det fornuftigt at holde øje med, fordi hvis puberteten starter for tidligt, kan man faktisk bremse udviklingen i en periode. (Det er dog kun børnene født i juni 2011 og frem, der tilbydes denne vurdering ved 7-års undersøgelsen).