Spring til indhold

PFAS-eksponering og børnevaccinationer blandt 18-måneders børn

Dansk lægmandsresume - Publikation fra 1. december 2023

Af ph.d.-studerende Annika Sigvaldsen

 

Perfluoroalkyl stoffer (PFAS) er en gruppe svært nedbrydelige kemikalier med vand- og fedtafvisende egenskaber. Kemikalierne anvendes i mange forbrugerprodukter som regntøj, slip-let belægninger, imprægnering, fodtøj og brandslukningsskum.

PFAS har i flere sammenhænge vist sig at være hormonforstyrrende af kroppens naturlige hormonbalance, hvilket kan have en sundhedsskadelig effekt på menneskekroppen. Eksponering af mennesker sker hovedsageligt ved indtagelse af PFAS forurenede fødevarer. Ligeledes eksponeres fostre af PFAS, da PFAS kan passere moderkagen og spædbørn gennem amning, da PFAS udskilles i brystmælk. Et menneskes PFAS-eksponering kan måles i en blodprøve.

Eksponering af PFAS har i flere udenlandske undersøgelser vist at påvirke kroppens respons på børnevaccinationer negativt.

I Odense Børnekohorte har vi målt fem forskellige PFAS i blodet fra mødre under graviditeten og fra børn, der deltog i 18-måneders børneundersøgelsen. Vi kunne måle PFAS i blodet hos næsten alle mødre og børn, dog i relativt lave koncentrationer i forhold til andre undersøgelser.

Børn der følger det danske børnevaccinationsprogram er blandt andet vaccineret mod difteri og stivkrampe i 3-, 5- og 12-måneders alderen og mod mæslinger, fåresyge og røde hunde i 15-måneders alderen. Antistoffer mod difteri, stivkrampe, mæslinger, fåresyge og røde hunde blev målt i blodprøver fra børnene der deltog i 18-måneders børneundersøgelsen. Blandt 549 mødre og børn fandt vi ingen sammenhæng mellem eksponering af PFAS i fosterlivet og børnevaccinationer. Blandt 880 børn fandt vi en sammenhæng mellem eksponering af nogle PFAS-stoffer i 18-måneders alderen og stivkrampe og fåresyge i 18-måneders alderen, men ingen sammenhæng for difteri, mæslinger og røde hunde.

Ud fra denne undersøgelse kan vi konkludere at PFAS-eksponering af danske mødre og børn ser ud til at påvirke børnenes dannelse af antistoffer mod børnevaccinationer negativt. Dog er der behov for flere undersøgelser på området, før denne sammenhæng endeligt kan fastslås.

 

Læs Publikation 106 her